|
|
Goddag og mange hilsener, mine elskede lysarbejdere! Vi håber, I er i fin form i dag og at I tager imod de glædelige øjeblikke, der er omkring jer hele tiden. Bevar modet, selv i vanskelige tider, for I er så tæt på at opleve den ægte glæde og lykke ved at leve på planeten jorden, og vi ønsker at dele disse glædelige øjeblikke med jer alle.
I må ikke give efter for de tunge og negative energier, som fylder verden omkring jer i disse tider. Det er så let at blive fanget i en nedadgående spiral af negativ tænkning fordi massebevidstheden på jorden er meget tung og kan føles meget mørk. Men det er den ikke, det bliver den kun, hvis I giver den lov til at være det. Det er lige så let at fokusere på glæden og kærligheden omkring jer, men det kræver af jer, at I fokuserer på det og at I ikke lytter til de negative stemmer og vibrationer fra de, som omgiver jer. Lad være med at tage det på jer, men lad det passere og tillad jeres spirituelle hjælpere at tage det bort fra jer, så det kan blive renset.
Glæden og kærligheden, som skal løfte energierne på jorden og alle andre steder op, kommer fra jer, mine elskede lysarbejdere. Når I husker på den guddommelige kærlighed, som I virkelig er og kommer fra, udsender I denne kærlighed til alle omkring jer og dermed tiltrækker I det samme fra andre. Sådan er det; det er en guddommelig lov og det må være sådan. Men vi er klar over, at det er let at glemme når I er omgivet af negativitet og dermed føler jer alene om at løfte energien. I sådanne situationer kan det føles meget svært, men det er det i virkeligheden ikke. Det er blot et spørgsmål om, at I lytter til den hjælp, der er tilgængelig og det er altafgørende, at I husker at tune ind på den guddommelige kærlighed fra Skaberen hver eneste dag, som vi før har sagt. Hvis I gør det, vil tingene blive lettere, tro på det.
I må også huske at rense jeres energifelt (aura) ved slutningen af dagen, således at I er i kontakt med jeres sande jeg når I går i seng. I er fredelige væsener og I er alle på en rejse, der skal bringe dette frem. Vi er klar over, hvor meget godt I alle gør og vi er meget, meget taknemmelige for det. Husk at jorden er et bedre sted fordi I er der, det er den virkelig. Selv når I ikke gør andet end blot at huske den guddommelige kærlighed, som I kommer fra og tager jer tid til dagligt at føle den. Dette er alt, hvad der kræves af jer for at ændre tingene på en fredelig måde. Det lyder let, gør det ikke? Det er det også. Meget simpelt og meget let. Vær tro mod den, I virkelig er, og I vil røre menneskene omkring jer så meget. Find små ting at glæde jer over hver dag, selv om det kun er et par minutter; vær taknemmelige for det og sæt pris på det. Taknemmelighed og glæde hænger tæt sammen og den ene har brug for den anden for at kunne folde sig ud. Så husk, at det at være taknemmelig også er vejen til glæde.
Vi er så taknemmelige for alt jeres gode arbejde og vi stoler på, at I har den højeste kærlighed i jeres hjerter, så alle kan se den. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer - husk på, at vi kun er en tanke og et hjerteslag borte, når I behøver os. Så glem ikke at kalde på og lytte til jeres guddommelige guider og mestre; vi er beærede over at hjælpe jer og assistere jer i alt, hvad I gør. Tak og Gud velsigne jer alle.
_________________________________________________________________________________
|